Team FOG Næstved slog SISU
28. august 2010
Team FOG Næstved slog lørdag eftermiddag SISU CPH med 49-91 i årets første træningskamp.
Første halvleg var en tæt affære, hvor SISU indtil midten af 2. periode var foran. Team FOG Næstved får dog lavet et lille run og bringer sig foran med kanp 10 point ved pausen.
I 3. periode vinder Team FOG Næstved 4-32 og lukker dermed kampen.
SISU CPH har over sommeren forstærket sig med de tidligere Næstvedspillere Mickey Dennis og Thomas Soltau samt en stribe unge talentfulde spillere fra københavnsområdet. Derudover har holdet hentet to amerikanere som dog ikke var med til dagens kamp.
For Team FOG Næstved fik Lee Roberts, Anthony Martin, Nicolas Christensen og Rasmus Nørgaard debut. Alle 4 viste at de kan udfylde de roller som er tænkt dem og de bliver spændende at følge som sæsonen skrider frem.
Resultatet skal man ikke ligge så meget i da det blot er træningskampe, men der var mange gode takter.